British colonization – gruppeopgave alle

Ansvarlige lærere: KL/AO

I skal fortsætte arbejdet med vedhæftede opgave. I skal ikke være helt færdige til timen onsdag da I der får noget tid til de sidste detaljer og at øve.

MEN i kan ikke møde op uforberedt, og derfor skal I bruge ca. 45 minutter på vedhæftede opgave.

Deadline: tirsdag aften

British Colonization ugeopgave til 36

Dansk KA´s danskhold -Koglen. (HT / TL) Individuel

Ansvarlig lærer: KA

På fredag har vi dansk igen. Her skal vi arbejde videre med novellen “Globryllup” af Helle Helle.

I skal inden timerne læse om en skrivestil, kaldet minimalisme. (Log ind på Gyldendal på følgende link.) I skal ikke lave opgaven om sprog under teksten.

https://cms-pm1.gyldendal.dk/Dansk/Indgange/forloeb/forfatterskaber/helle_helle/forloebet/minimalisme.aspx    

Derudover skal I læse om forfatteren Helle Helle på følgende link:

https://portals.clio.me/dk/dansk/7-10/emner/perioder-og-forfattere/nyere-forfattere/helle-helle/?keeplang=1 

Deadline: Torsdag d. 2. sep. kl. 22.00

Forberedelse til årgangstur – ALLE

Ansvarlig lærere: AR/KH

Færdiggør historie-delen om emigration (altså hele dokumentet!!!). Kom igennem alle tre punkter – JO MERE FORBEREDTE I ER, JO MERE SPÆNDENDE ER BESØGET!!

App’s til turen:

    • MAPS.ME (+ Download kort over Hamborg inde i app’en)
    • BallinStadtXplore

Deadline: Torsdag aften

Guds kreativitet – gruppeopgave

Ansvarlig lærer: AR/JA

I skal nu afslutte jeres plakat, som I tidligere har fundet billeder til i jeres studiegruppe.

I skal i studiegruppen starte med at lave et dokument med en brainstorm over emnet “Guds kreativitet”. I jeres brainstorm skal I skrive alt ned, hvad I kan komme i tanke om, at I har arbejdet med i timerne om “Guds kreativitet” – I må gerne gå tilbage og se i notater og ugeopgaver, I har lavet for at få så meget som muligt med. Derefter skal I tage en runde i studiegruppen, hvor I hver især siger 1-2 ting, som I synes I har lært i disse timer, og som I tænker, I vil tage med videre. Disse ting noteres også ned i jeres dokument. Denne del skal I arbejde sammen om alle sammen på en gang. 

Den næste del, må I gerne dele op, så nogle arbejder med sætninger, nogle med billeder og andre med layout – bare I snakker sammen og vender tingene med hinanden.

I skal nu med udgangspunkt i det dokument, I har lavet, med jeres tanker om “Guds kreativitet”:

– finde ca. 10 billeder, der kan illustrere jeres tanker

– lave 5-10 sætninger, der kan beskrive jeres tanker

Derudover har I fra en tidligere ugeopgave billeder, der viser og beskriver de sider af Gud, som de to skabelsesberetninger repræsenterer. 

Disse elementer skal I sætte det sammen til en “plakat” på karton (I bestemmer selv størrelsen). Brug tid på at sætte det op, så I ender med et resultat, der både har et flot udtryk og indholdsmæssigt er godt. Når plakaten er færdig hænger I den på jeres opslagstavle. AR/JA kommer efter deadline forbi og ser forhåbentlig flotte resultat!

Deadline: Torsdag kl. 22

Installationskunst (Studiegruppeopgave) Alle

Ansvarlige lærere: KA, JA, SE

På tirsdag har I Installationskunst på skemaet. Det bliver lidt anderledes undervisning; hvor vi ofte er i værkstedet.

Efter timerne tirsdag skal I lave denne ugeopgave i jeres studiegruppe.

  • Læs hele dokumentet på dette link. Noter´ hver gang der nævnes en insektart.

https://www.fuglevaernsfonden.dk/images/stories/naturvejledning/IH-Vejledning.pdf

Google dernæst insekterne og find billeder af dem.

I skal ende med at have et dokument med forskellige insektarter og et billede af dem hver.

Dokumentet skal I have med til næste ”Installationskunst” time.

 

  • Lav opgaven ”Lav en arbejdstegning”.

Den ligger på drev.  (Elever à Undervisning à Frem10 à Innovation à Installationskunst)

Arbejdstegningen medbringes til de næste timer med Installationskunst. Tag gerne et billede af arbejdstegningen med mobilen og del den i gruppen. Alle gruppens medlemmer skal nemlig have adgang til arbejdstegningen.

 

Deadline:  Mandag d. 6. september kl. 22.00

Mennesker og Samfund – Dansk (Individuel opgave)

Ansvarlig lærer: SN

TINGESTEN

Skriv mellem 350 – 450 ord

Skriv en fiktiv historie set fra en bestemt tings synspunkt, som om den kunne tænke eller føle. Tingen kan være hvad som helst – et møbel, et kamera, et lyssignal, en is, en bog og så videre. Gør meget ud af hvad sådan en ting ville tænke om os mennesker, hvis den nu kunne. Du bestemmer selv, om det skal være humoristisk, sørgeligt eller dramatisk. Benyt dig af skrivemåden ”Show it dont tell it”, som vi arbejdede med sidste gang.

Du må ikke i din tekst direkte afsløre, hvad ”Tingesten er”

Leg med sproget 🙂

Deadline: Onsdag kl. 22.00

Mødet med mennesker (Mennesker og samfund) – gruppeopgave

Ansvarlig lærer: JA

Efter jeres besøg i Lunde torsdag: I skal sammen i jeres gruppe (dem I var sammen med på besøg) arbejde videre med jeres besøg ved at besvare nedenstående spørgsmål. ALLE i gruppen skal have notater til det hele, selvom det er de samme notater undtagen ved et af punkterne (det er ok, at I deler notaterne). 

  1.   Beskriv, hvem I først lagde mærke til (det kan sagtens være forskellige personer, I lagde mærke til)? Hvad tror I gjorde, at I først lagde mærke til den/de personer?
  2.   Beskriv, hvad I lagde mærke til i forhold til, hvordan den professionelle kommunikerer (både ord og krop). Var der forskel på hvordan den professionelle talte og kommunikerede til forskellige personer? Hvis der er en forskel, så beskriv den og prøv at komme med bud på, hvorfor den professionelle kommunikerer forskelligt til forskellige personer
  3.   Hvis I bemærkede et eller flere dilemmaer, den professionelle stod i, så beskriv dem. Beskriv hvordan den professionelle løste dilemmaerne
  4.   I skal alle i gruppen beskrive for hinanden et særligt møde, I hver især havde med et af børnene. Det skal enten være et møde, hvor du havde en positiv oplevelse med et barn eller et møde, hvor du var udfordret på en eller anden måde (du må også vælge en af hver, hvis du vil). Fortæl, hvordan DU oplevede det

Når alle har fortalt deres møde, skal I hver især skrive jeres eget møde ned

  1.   Snak om, hvilke udfordringer I kan se i arbejdet
  2.   Snak om, hvilke glæder, I kan se i arbejdet

Deadline: Torsdag kl. 22 (jeres svar medbringes til timerne næste torsdag)

 

Nyhedsopgave – gruppeopgave

Ansvarlig lærer: AR

Valg i Tyskland

I disse dage er der valgkamp i Tyskland. Valgdagen er d. 26. september (så valgkampen kører også, mens vi er i Hamborg), og det er et spændende valg, da den nuværende kansler – Angela Merkel, der har siddet på posten siden 2005 – ikke genopstiller. I denne uges nyhedsopgave, skal I forsøge at blive lidt klogere på det tyske parlamentsvalg.

  1. Gå ind på https://faktalink.dk/valg-tyskland og arbejd med afsnittene ned til ”Sådan går tyskerne til valg.”
    1. Start med at læse indledningen og se derefter den første video om det tyske valgsystem. Videoen er på engelsk, og I skal hjælpe hinanden med at forstå den. I praksis stopper I videoen efter hver 30 sekunder og hjælper hinanden med at opsummere, hvad der er blevet sagt.
    2. Læs de følgende afsnit og opsummér hvert enkelt afsnit med to linjer, som I skriver ned i et fælles dokument.
  2. Find ud af, hvad AfD er for et parti.
  3. Quiz! 😊 https://www.dr.dk/nyheder/udland/valgityskland/das-grosse-tysklandquiz-muren-er-vaek-men-landet-er-stadig-flaekket-i
    1. Læs den indledende del af artiklen, inden I kommer til quizzen – også faktaboksene undervejs.
    2. Start quizzen. Ved hvert spørgsmål, skal I diskutere, om I tror det er Øst eller Vest – og selvfølgelig komme med begrundelser. I skal blive enige om et svar. Notér jeres oprindelige svar ned og notér herefter, om det var rigtigt eller forkert.

AR kommer rundt og snakker med jer/ser jeres svar mandag mellem 13.30 og 14.00

Psykologi – M/S (Individuelt)

Ansvarlig lærer: KH

Læs: Småbarnet-1-4

Se videoen: https://www.youtube.com/watch?v=WjOowWxOXCg (I må gerne hjælpe hinanden 2 og 2 med at forstå videoen)

Notér undervejs:

    1. Hvilke forhold er gældende for hver af de fire børn?
    2. Hvad er uklart? Det kan være et ord eller en forklaring

Skriv herefter tanker omkring:

    1. Nævn så mange ting som muligt ift. hvad du synes, der er vigtigt, at en forælder giver sit barn?
    2. Hvad – tror du – der sker med barnet, hvis barnet ikke får de ting, du har nævnt i ovenstående. Tag tingene én for én og overvej, hvordan det kan påvirke barnet i fremtiden.

Medbring alle ovenstående noter til timen.

Deadline: Fredag til timen

Reklamer og markedsføring (Gruppeopgave)

Ansvarlige lærere: KA/SN

  • Læs TEKST 3 – pdf-filen ”Tv reklamer” og svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål

TV-reklame – tekst

Læs siderne om Tv-reklamer  og hjælp hinanden med at forstå begreber og sammenhænge. Husk også at læse billedteksterne. I skal kunne forklare følgende begreber grundigt på klassen (notér ned):

– Sagligt indhold/usagligt indhold

– Voice over

– Jingle

– Klichéer/stereotyper

– Sagprosa/fiktion

– De 10 forskellige genreinddelinger (s. 95-99)

– En præmis

– Hollywoodmodellen (s. 100)

Deadline: Torsdag kl. 22.00 (I skal bruge det i timerne mandag uge 36)

Sprog og Naturvidenskab – Dansk – Individuel opgave

Ansvarlig lærer: SN

En ny start

Skriv mellem 350 – 450 ord

Skriv en kort historie som tager udgangspunkt i en oplevelse for en person som er startet i et nyt job. Det skal altså handle om første dag på jobbet! Hvordan føles det det fx at træde ind ad døren mm. Du må ikke direkte skrive i teksten, hvilket job det er. Det bliver læserens opgave i timerne på fredag at finde ud af hvilket job, der kan være tale om.  Du bestemmer selv om teksten skal melankolsk, dramatisk eller noget helt tredje. Du skal bruge skrivestilen ”Show it – dont tell it”

Leg med sproget 🙂

Deadline: Torsdag kl. 22.00