ALLE individuelt – Hudløst ærlig

Ansvarlig lærer: JL

At arbejde i grupper kan være en udfordring. I vil gennem året lære jer selv meget bedre at kende, og denne opgave kommer til at gå igen gennem hele året.

I opstarten:
  1. Du skal oprette et punkt på din portfolio, der hedder Hudløst ærlig.
  2. Du skal se på dig selv udefra og reflektere over, hvordan du er i en gruppe; hvordan er du at arbejde sammen med? hvad er dine stærke sider fagligt? social? hvad er dine svage sider fagligt? socialt? hvad kan irritere dig ved samarbejdet med andre? hvornår foretrækker du at lave dine skoleopgaver? hvad vil du gerne blive bedre til fagligt? socialt? personligt? (Brug mindst 15 minutter på denne reflektion)
  3. Skriv dine tanker ned på din portfolio.
I den nye projektgruppe:
  1. Gennemse dit egen side på portfolien med emnet Hudløst ærlig.
  2. Læs det op for din gruppe og vær klar på at svare på spørgsmål – vær også klar til at spørge ind til de andres oplæsning.
  3. Brug dette til at udforme jeres gruppekontrakt og snak grundigt om, hvordan I kan gøre brug af hinandens stærke sider og støtte hinandens svage sider. Hvordan kan I hjælpe hinanden til at udvikle jer på de områder, I har ønsker om udvikling?
I slutningen af et projekt:
  1. Reflekter over din oplevelse af dig selv i studiegruppen i det forløb, I lige er kommet igennem.
  2. Reflekter over din oplevelse af din studiegruppe i det forløb, I lige er kommet igennem.
  3. Gennemlæs punktet Hudløst ærlig på din portfolio og opdater den med de nye oplevelser og erfaringer, du har gjort dig.
  4. Send en besked til din vejledningslærer og dine forældre med et link til denne side samt din kode til siden.

Deadline: Se i dit skema og vurder, hvornår du skal bruge dette punkt igen. Sørg for at være klar.

FREMTIDSBREV (Individuel opgave)

Ansvarlig lærer: Din vejleder

Fremtidsbrev

Skriv et brev til dig selv i juni måned 2022, som du tror, det vil se ud (Med andre ord har det altså form af en ”fremtidsdagbog”). Du skal i brevet forestille dig, at året på FREM10 er forbi, og du tænker tilbage på, hvad du fik ud af året. Brevet skal minimum være på 400 ord. Brevet skal indeholde tanker om både din faglige, personlige og sociale udvikling. Tag gerne udgangspunkt i nogle af de mål, du selv har sat dig, og som du har talt med din vejleder om. Du skal også gøre dig tanker om, hvordan dette år har rustet dig til dit videre liv – både til uddannelse og til livet generelt.

Du skal gemme brevet på din computer og sender det til din vejleder via. Viggo. Efterfølgende skal dit brev uploades på din Portfolio, hvilket du bliver introduceret til onsdag i uge 33.

Deadline: Fredag kl. 11.30

Lån af bog

Ansvarlig lærer: JA + din vejleder

Du skal på fredag mellem 10 og 11.40 gå i biblioteksbussen, som holder på p-pladsen, og låne en bog, som du skal læse i løbet af de næste 6 uger.

Der må kun være en person i bussen ad gangen, så derfor må du godt forsøge at være lidt hurtig, når du skal vælge en bog:-) Du skal forsøge at komme i nedenstående tidsrum, så vi får jer fordelt, og der ikke bliver for lang ventetid uden for bussen:

10-10.25: HT

10.25-10.50: MS

10.50-11.15: SN

11.15-11.35: TL

I biblioteksbussen skal du skrive på en seddel, hvilken bog, du har lånt. Du skal låne en bog, som er på “dit niveau”, og det er også muligt at låne en lydbog, hvis du har nota. Du må også gerne bruge en af dine egne bøger, men du skal alligevel i biblioteksbussen for at skrive titel og forfatter på den bog, du læser, på sedlen.

Deadline: Fredag kl. 11.40

 

 

PORTFOLIO (Individuel opgave)

Ansvarlig lærer: Din vejleder

I uge 33 får du en masse informationer omkring Portfolio, og hvordan du på FREM10 skal bruge det. Du skal allerede i dag starte på lidt af indholdet. Se opgaven nedenfor.

Opgave

  • Du skal i et word-dokument lave en overskrift, som hedder “Om mig” – Her skal du lave en præsentation af dig selv. Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvad kan du lide at lave? Familie osv. Til sidst slutter du af med at skrive hvorfor du har valgt Frøstruphave som din efterskole og hvilke forventninger du har til det kommende år (Mindst 250-300 ord)
  • Når du er færdig så skal du gemme dit dokument på din computer, da du skal bruge det onsdag i uge 33, når du har timer omkring Portfolio.
  • Opgaven skal uploades på din portfolio under mappen “Diverse” og lav her en undermappe, som hedder “Om mig” i uge 33
  • Du skal også sende denne opgave til din vejleder via. viggo.

Deadline: Fredag kl. 11.30

Vejledningssamtaler (Individuel) – ALLE

Ansvarlig lærer: Din vejleder

Torsdag og fredag er der individuelle vejledningssamtaler.

Lokale og tidspunkt kan ses her: https://drive.google.com/file/d/1vMxcI7xFjEHTK80pgzDBOropXDsQvTw-/view?usp=sharing

De af jer, der skal til vejledningssamtale torsdag kl. 10.00 er undtaget, men resten af jer skal FØR SAMTALEN se på vedhæftet dokument og svare på spørgsmålene: 1. individuelle vejledningssamtale

Husk at medbringe din computer (med dokumentet) til samtalen

Deadline: din individuelle vejledningstid