C: Dystopiske fremtidsnoveller (Alle) Individuel

Ansvarlig lærere: KA / SN

I skal inden timerne (tirsdag i uge 21) arbejde videre med jeres fremtidsnovelle.

I skal arbejde fokuseret i 30 min, hvor I skriver videre på jeres novelle. Vær særlig opmærksom på at beskrive miljøet.

(OBS: Denne lektie står både i uge 20 og 21. I skal samlet set arbejde 30 min, om I laver det i uge 20 eller først på ugen i uge 21 er op til jer. )

Novellen behøves ikke at være afsluttet.

Deadline: Mandag d. 24. Maj kl. 22.00

D: Nyhedsopgave (Gruppeopgave)

Ansvarlig lærer: SN

I skal i studiegruppen dele jer op og hver især undersøge en nyhed. I de grupper hvor I er 4, så er der 2, som arbejder sammen. I skal kunne forklare nyheden for de andre – så I bliver nødt til at sætte jer ind i den givne situation.

Når spørgsmålet f.eks. lyder “Hvad sker der i Danmark lige nu?” Der kan nævnes meget mere end bare en ting, hvilket er meningen med opgaven her i både b og c. Med andre ord: Find flere forskellige nyheder som er oppe i medierne i dag.

a. Sport

b. Hvad sker i Danmark lige nu?

c. Hvad sker der uden for landets grænser – hvad er oppe i medierne i dag?

Deadline: Mandag kl. 14.00

E: Mennesker og Samfund – Koglen – Dansk (Individuel opgave)

Ansvarlig lærer: SN

OPGAVE 1 – Talen

De sidste af jer som mangler at holde talen, skal gøre det på torsdag.

OPGAVE 2 

Genlæs novellen “Polterabend” og svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål

Polterabend

A) Du skal give dit bud på, hvem den mystiske mand i novellen er. Du skal være tekstnær dvs. du skal have flere citater fra teksten, som kan underbygge dine argumenter

Deadline: Onsdag kl. 22.00

F: Sprog og Natur – Dansk (Individuel opgave)

Ansvarlig lærer: SN

OPGAVE 1

Genlæs novellen “Polterabend” og svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål

Polterabend

A) Du skal give dit bud på, hvem den mystiske mand i novellen er. Du skal være tekstnær dvs. du skal have flere citater fra teksten, som kan underbygge dine argumenter

Deadline: Torsdag kl. 22.00

G: Before the flood – gruppeopgave alle

Ansvarlige lærere: KL/AO

Efter timerne henholdsvis mandag og onsdag skal hver person skrive 101 ord. Det skal handle om hvad du fandt mest interessant, hvad der overraskede eller chokerede dig?

Skriv dit navn efter teksten.

Disse tekster samles bagefter i ét dokument. Alle skal have dette dokument.

Deadline: onsdag eftermiddag

I: Ansvar – Mennesker og Samfund (Bladet og Koglen) – Individuel

Ansvarlig lærer: JA

Vi skal på torsdag bl.a. arbejde med emnet “Ansvar”. Til det skal du forberede følgende:

Du skal lave hurtigskrivning inden for forskellige overskrifter. Hurtigskrivning vil sige, at du skal skrive hele tiden, så hvis du fx ikke ved, hvad du skal skrive, skal du skrive: “nu ved jeg ikke, hvad jeg skal skrive…”

Det er vigtigt, at du enten sidder uforstyrret, eller tager musik i ørerne, så du ikke lader dig forstyrre de næste 20 minutter. Du skal sætte en alarm til 5 minutter, så du ikke skal holde øje med tiden, men kan koncentrere dig om at skrive. Du skal lave hurtigskrivning i 5 minutter om hvert af nedenstående emne i den rækkefølge, de står i (det vil sige 20 minutter i alt):

  • Hvad tænker jeg, når jeg hører ordet ansvar?
  • Hvem/hvad har jeg ansvar for, og hvordan viser jeg det ansvar?
  • Hvem/hvad har jeg ikke ansvar for, og hvorfor har jeg ikke det?
  • Burde vi (tænk både på dig selv og andre) tage mere eller mindre ansvar i dag – hvorfor/hvorfor ikke? 

Din hurtigskrivning medbringes til timerne torsdag.

Deadline: Onsdag kl 22

L: Psykologi – M/S (Individuel)

Ansvarlig lærer: KH

1) Hvad kendetegner en god leder? Hvad kendetegner en dårlig leder?

2) Hvem er en god leder? Hvem er en dårlig leder? Se på hvert enkelt billede i dokumentet og svar. God eller dårlig leder

3) Hvad skal der til for at du lytter til/følger en person?

Læs til sidst teksten: De tre ledelses-stile

Deadline: Torsdag til timen

M: Engelsk – M/S Bladet

Ansvarlig lærer: KH

See the two videos:

https://www.youtube.com/watch?v=q9EbaIOSSzk

https://www.youtube.com/watch?v=aTvGSstKd5Y

Answer these questions by your self – write down your answers:

      1. Come up with 3 things which describes the opposite gender of yours
      2. Come up with 3 things you appreciate about your gender
      3. What are your biggest prejudice (fordom) towards the opposite gender?

Deadline: Fredag til timen

N: HT Projekt Portfolio (Individuelt)

Ansvarlig lærer SE/KLI

  1. Under fanen HT laver du en mappe med navnet Individuelt projekt.
  2. Indsæt foto af dit færdige produkt så den fremstår bedst mulig. Husk også foto som er taget undervejs.
  3. Sammen med dit produkt skal du fremvise din indscannede tegninger. (og evt. foto af små skitser som du er startet med at tegne)
    Herunder skal der også være en dokumentation af økonomien i dit produkt. (budget og et regnskab)
  4. Lav en kort beskrivelse (250 ord) af dit produkt, hvordan du har fremstillet det og hvilke overvejelser du har haft. Hvorfor har du valgt denne løsning? Hvad er du specielt glad for ved dit produkt?

Portfolioen skal være færdig torsdag den 19.maj til fremlæggelsen

Portfolioen skal vises til fremlæggelse.