Alle – Nyhedsopgave

Ansvarlige lærere: KA & KL

Læs artiklen og besvar spørgsmålene

Efter en uge på ski og hjemme er det tid til at løfte blikket og med udsyn få et lille indblik i konflikten mellem Ukraine og Rusland. Læs artiklen på TV2: https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-20-politisk-flertal-vil-stoette-ukraine-militaert-men-hvad-kan-danmark-egentlig

Besvar spørgsmålene:

  1. Redegør for konflikten i hovedtræk.
  2. Fra overskriften: Hvad kan Danmark egentlig bidrage med? Søg svar i teksten.
  3. Hvad hedder Danmarks forsvarsminister?
  4. Hvorfor blander flere europæiske lande sig?
  5. Hvad er NATO?
  6. Ukraine ønsker hjælp med antiluftskyts? Hvad er det, og hvem kan tilsyneladende hjælpe og bistå med det?
  7. Hvad har EU kommissionens formand Ursula von der Leyen sagt, at EU vil gøre, hvis Putin angriber Ukraine?
  8. Hvad er det åbenlyse mål for EU-lederne ved at erklære deres støtte til Ukraine?

Deadline: Laves tirsdag

FPT: Privatøkonomi – gruppeopgave

Ansvarlig lærer: AR/AO

Skal laves efter timerne tirsdag.

  1. Lav en kort brainstorm (2 min) over hvilke konsekvenser økonomiske problemer kan have.
  2. Se følgende kortfilm: https://www.youtube.com/watch?v=iBrvbM8vA3M
  3. Tal sammen om hvilke følelser, der kan være på spil.
  4. Se følgende kortfilm: https://www.youtube.com/watch?v=yxn8rGjSyw8
  5. Hvordan kan man som venner sætte økonomi på dagsordenen på en god måde?
  6. Læs denne artikel: https://videnskab.dk/kort-nyt/pengeproblemer-og-psykiske-problemer-kan-vaere-forbundne
  7. Del med hinanden, hvordan jeres økonomistyring ser ud nu. Har I selv ansvar for bestemte dele (fx telefon, abonnementer, tøj eller andet) – hvordan gør I?

Deadline: Torsdag kl. 22.00

FPT: Reality-TV (Gruppeopgave)

Ansvarlige lærere: JA/SN

VIGTIGT! Denne opgave skal I først starte på efter I har haft timerne om onsdagen.

I skal se de første 20 min (Dem ser vi i klassen ) og de sidste 20 min af Robinson Ekspeditionen afsnit 12 sæson 21.

Linket til programmet er her:

https://www.viafree.dk/programmer/reality/robinson-ekspeditionen/saeson-21/episode-12

Når I har set de 40 min skal I lave nedenstående opgaver:

I skal uddybe jeres svar

  1. Spilkoncept
    Hvad er udsendelsens regler?
  2. Tid
    Hvordan er programmets tidsforløb? Er udsendelsen opbygget kronologisk, tilbageskuende eller sammenklippet med flashback/flashforward?
  3. Fortælleren
    Hvad er studieværtens/fortællerens rolle?
  4. Komposition
    Hvordan passer programmets opbygning med berettermodellen? I denne sammenhæng har I set starten og slutningen – men prøv alligevel at gøre jer overvejelser omkring berettermodellen
  5. Persongalleri
    Hvilke ”typer” medvirker i programmet?
  6. Konflikter
    Hvilke konflikter indgår i programmet? Hvilke følelsesmæssige og menneskelige konflikter udspiller sig i programmet? Hvordan opstår konflikterne? Og hvordan løses de?
  7. Fiktionskoder
    Hvilke fiktionskoder indgår i programmet? Fx billed-, lys- og lydeffekter, symboler, underlægningsmusik, sammenklipning af begivenheder osv. Hvilken effekt har de på din oplevelse af programmet?

Deadline: Torsdag kl. 22.00

H/T & T/L Dansk med KL

Ansvarlig lærer: KL

Skriftlig opgave: Skriv min. 300 ord om vores skitur til Norge. Du kan komme omkring følgende områder: Busturen, Sejlturen, Hyttefaciliteterne,
Hyttefællesskabet, Maden, Lommepenge, Aftensamlingen på Teams, KIT med Cocio, Pandekagebagning med guiderne fra NHU, Skiskole om formiddagen, Frit skiløb om eftermiddagen.

Opgaven skal være printet til timen og afleveres i timen fredag.

Deadline: Fredag kl.  10.

HT/TL – matematik – Grenen (AR)

Ansvarlig lærer: AR

Regn opgaver med parabler i 30 minutter. Husk at spørge om hjælp, hvis du har brug for det.

Opgaverne: 5.3.a-c. Regn diskriminant, toppunkt og nulpunkter. Tegn parablerne i Geogebra og tjek jeres resultater.

Eller: (lidt mere udfordrende:) 5.7 (startede vi på sidste gang) – 5.8 og 5.9

Deadline: Torsdag kl. 22.00

HT/TL Grenen (KA) Dansk

Anvarlig lærer: KA  – Individuel

Inden timerne på fredag skal I læse denne portrætartikel:

https://www.berlingske.dk/aok/oh-land-jeg-fejrer-barnligheden

Herefter skriver I individuel hvilken vinkel intervieweren har lagt. Hvordan er Oh Land portrætteret – hvilke sider/personlighed er fremhævet?

Tag noten med til timen.

Deadline: 27/01 -22 kl.. 22.00

HT/TL Grenen (KA) DANSK AFLEVERING

Ansvarlig lærer: KA

Opgavebeskrivelse

Din næste aflevering skal være et portrætinterview skrevet af dig.

  • Forbered gode og åbne spørgsmål til interviewet.
  • Foretag et interview (min. 20 minutter) med en klassekammerat eller en anden bekendt (fx mormor eller lignende) Optag gerne på lyd/memo på telefonen. Det gør det nemmere for jer selv.
  • Skriv et portrætinterview af valgte person.

Krav:

  • I skal portrættere en person – udvælg gerne en vinkel eller to og gå i dybden med denne.
  • Jeres portrætinterview skal indeholde nogle beskrivelser af miljø/situation eller små handlinger personen foretager sig under interviewet.
  • I skal omskrive jeres interview. Det må altså ikke blot være spørgsmål og derefter vedkommendes svar.
  • Jeres aflevering skal have et layout som et portrætinterview.
    • Den skal indeholde:
      • En rubrik
      • En underrubrik
      • Navn på journalisten/forfatteren.
      • En faktaboks / Blå bog.
      • Mindst et´ billede.
      • 3- 4 citater. Citaterne skal skrives i anførselstegn (”…”). Du kan evt. vælge at fremhæve et enkelt citat eller to. Det har en fin grafisk effekt.
      • Brødteksten skal have en indledning og en afslutning, som helst skal hænge sammen/være forbundet.
    • Jeres portrætinterview skal minimum fylde 1 side med skriftstørrelse 12.
    • Jeres aflevering skal sendes til mig på viggo, som PDF fil.

Forslag til inspiration og hjælp undervejs:

  • Genlæs et af de portrætter fra første lektion.
  • Genlæs linket fra sidste lektion omkring portrætartikel/portrætinterview og vær opmærksom på genrekravene.

https://indidansk.dk/portraetartikel-genretraek

  • Vær opmærksom på tillægsord.
  • Nyttig viden: Der er ikke andre der skal se de færdige portrætinterviews udover læreren.

Deadline: Onsdag d. 23. februar kl. 22.00. (Uge 8)

MS – Engelsk, individuelt

Ansvarlig lærer: JE

Skriv 1 side (2.400 tegn inkl. mellemrum) ud fra nedenstående problemformulering og del den med Jens via Drev.

Imagine you’ve just gotten a pen pal from the US. Write a letter to him/her in one page (2400 signs) where you describe your everyday life and more generally how it is to live in Denmark. Consider what you see as important things to know in order to understand how it is to be Danish. 

Deadline: Onsdag aften

MS – Psykologi

Ansvarlig lærer: JE

Se nedenstående to her youtube-videoer om Sherifs Robbers Cave-eksperiment og om Solomon Aschs forsøg som repetition af, hvad vi talte om sidst.

Hvis du har svært ved at forstå indholdet pga. engelske fremmedord, så prøv at slå de ord op, du ikke forstår.

Når du har set videoerne, så overvej:

  1. Hvad kan de to eksperimenter lære os om forholdet mellem hvert enkelt person og de grupper, som personen indgår i?
  2. Hvordan påvirkes du af de grupper, som du indgår i?
  3. Hvilke forskellige dele af den påvirkning ser du som positive, og hvilke ser du som negative?

Deadline: Torsdag aften.

MS – Værdier og adfærd – Individuel

Ansvarlig lærer: JA

Du skal de næste to dage være opmærksom på negative sætninger, du hører på skolen. Det skal være sætninger, som er forholdsvis generelle – det vil sige, at du skal have hørt mere end en person sige dem…

Til timerne torsdag, skal du medbringe 3-5 negative sætninger, du HAR SKREVET NED, som du hører på skolen.

Deadline: Onsdag kl. 22

T/L – Det målrettede liv

Ansvarlig lærer: JL

Begynd læsningen med at bede Helligånden om at tale til dig.  Det behøver ikke at være nogen lang eller fin bøn – han ønsker at tale til dig.

I skal læse de første to kapitler af bogen i løbet af ugen:

Dag 1: Det hele begynder med Gud
Dag 2: Du er ikke en tilfældighed

Du må højest læse ét kapitel om dagen om må gerne læse det samme kapitel flere gange. Læs det langsomt og skriv noter ned i din bog om alt, hvad du tænker og synes er vigtigt at skrive ned – noterne er for din egen skyld. Det virker rigtig godt for mig at læse kapitlerne op højt, når jeg selv læser. Prøv at gøre det samme og se, om det også virker for dig ifht. koncentration.

Husk, at du ikke må have dårlig samvittighed ifht. læsningen af bogen. Lad være med at stresse for at nå det, men skru ned for tempoet og find ro med at læse.

God fornøjelse.

Deadline: Onsdag aften