A: Alle – Trigonometri (gruppeopgave)

Efter de første timer om trigonometri skal I hjælpe hinanden med at løse nedenstående opgaver. Opgaven skal i printe ud for at skrive beregninger på selve arket – ja I skal skrive i hånden 🙂

Alle skal skrive på eget papir som medbringes til næste gang.

Deadline: onsdag i uge 35

Grundlæggende trig. opgaver

Asbjørn

E: Psykologi – Mennesker og Samfund (Jer som har klasselokale i Grenen) – Individuel opgave

Læs siderne 7-10 og svar på nedenstående spørgsmål: Start fra side 7 højre spalte “Psykologiske retninger” Stop ved afsnittet “Evolutionær psykologi – side 10”

Fra Bogen: Psykologiens veje – side 7-10

Forklar med egne ord på baggrund af nedenstående citat, hvad psykologi drejer sig om:

  • ”Psykologi er en videnskab, der beskæftiger sig med at forstå menneskets psyke og adfærd og forklare, hvorfor mennesker oplever, føler, tænker og handler, som de gør”

Fra side 7-10 er der en meget kort redegørelse af to psykologiske retninger: Psykoanalysen og Behaviorisme. Sæt streg under de ord som du ikke forstår/skriv dem nedenfor og slå dem op i en ordbog.

  • Psykoanalysen (s. 7-9)
  • Behaviorisme (s. 9-10)

Deadline: Onsdag kl. 22.00 (Det skal være klar til timerne torsdag morgen)

F: Demokrati – gruppeopgave

Ansvarlige lærere AR/SM

I skal først løse denne opgave efter timerne om demokrati.

  • Demokrati kan ses på to forskellige måder. Demokrati som en styreform, og demokrati som en livsform.

”Demokrati som styreform er den måde vi styrer Danmark på, og alle over 18 har stemmeret. Demokrati som livsform er at vi er blevet demokratisk opdraget, og at vi tænker demokratisk. Vi må selv vælge hvad vi vil, men det er inde for lovenes rammer”.

Undersøg om dette udsagn er rigtigt og begrund jeres svar.

Vælg én af følgende opgaver, som skal optages og laves til en film på mellem 30-90 sekunder:

  • A) Dramatiser med min. fire konkrete eksempler ”hvad demokrati som styreform” samt ”demokrati som livsform” er.
  • B) Diskutere for og imod at demokrati er den bedste styreform.
  • NB: Når man skal optage film, er det vigtigt at være forberedt. Så lav replikker og øv det flere gange inden i laver den endelige film.

 

G: Skabelse og syndefald – gruppeopgave til Grenen og Koglen

Ansvarlig lærer: AR

Læs 1. mosebog kapitel 1 og 2

  • Lav en kronologi over skabelsen – hvilken rækkefølge bliver der skabt i?
    • Hvordan oplever I at læse de to beretninger?
    • Er der andre ting, I lægger mærke til (modsigelser?)

Deadline: tirsdag d. 22. august kl. 22.00

H: Præsentation – Mennesker og Samfund(holdet i Grenen) – Individuel

Ansvarlig lærer: JA

Du skal til på torsdag forberede en præsentation af dig selv. I præsentationen skal følgende indgå:

  • Lidt om dig selv. Fx Hvor kommer jeg fra?, min familie, mine interesser osv.
  • Mine fremtidsplaner
  • Noget jeg synes er udfordrende/svært (det er vigtigt, at vi alle tør give lidt af os selv og ikke bare altid viser det perfekte billede frem. Du skal være ærlig til dette punkt, men selvfølgelig skal du kun dele noget med os, som du synes er ok at dele med mange andre)

Til din præsentation af dig selv, skal du have lavet en PowerPoint med billeder og illustrationer.

Deadline: Medbringes torsdag til timerne