O: Patienten – gruppeopgave – Alle

Ansvarlig lærer: KA/JA

I skal lave denne opgave EFTER I har haft timerne om Patienten i denne uge.

Opgaven her handler om de spørgsmål, I har snakket om på jeres walk and talk i timerne tirsdag. I skal fortælle, hvad I snakkede om under de fire underpunkter. Start med et punkt, og tag en runde, hvor I hver især fortæller, hvad I tænker. Når I har gjort det ved et punkt, så forsøg INDEN I går videre til det næste punkt at snakke om emnet, som punktet indeholder – måske er I enige/måske er I uenige…?

  • Hvem er jeg. Hvem er med til at definere, hvem du er? Vær konkret og nævn både personer og ting/oplevelser
  • Andres indflydelse på hvem jeg er. Hovedpersonen er afhængig af hans kone i forhold til at forstå sig selv, som den han er. Er du på samme måde defineret af andre, eller vil du stadig være den du er, hvis mennesker omkring dig ikke var der? Synes du, at det er godt eller dårligt, at andre mennesker er med til at bestemme, hvem man er? 
  • At være sig selv. Hvornår vil du sige, at du er dig selv? Er der bestemte mennesker eller bestemte sammenhænge, hvor du er mere dig selv end andre? 
  • Magten i mit liv. ”Jeg tænker på mit liv, om det er mit, eller om det tilhører lægerne, og i så fald om jeg overhovedet er mig selv mere.” Lægerne har meget stor magt i hovedpersonens liv og tager mange valg for ham. Er det også sådan i dit liv? Hvem har magten i dit liv og bestemmer hvordan du er/skal være? (Andre mennesker? Medier? Gud? Ting? osv.). Ønsker du det skal være på den måde, eller er der noget, du kunne tænke dig var anderledes? Et klogt menneske har sagt, at det handler om at være hovedperson i sit eget liv – hvad menes der med det, tænker I? Og er I enige eller uenige?

Når I har snakket om alle fire punkter, skal I sammen i gruppen skrive 3-4 ting ned, som I synes er vigtige ud fra den snak, I har haft – og husk at skriv hvorfor I netop vælger disse punkter ud (det kan være ting I ikke havde tænkt over før, nye ting I har lært, noget I vil være mere opmærksomme på fremover osv.)

Disse fire punkter sendes til KA (Grenen og Koglen)/JA (Barken og Bladet) på Viggo – punkterne skal ikke vedhæftes som fil, men skrives i selve kommentaren i Viggo.

Deadline: Onsdag kl. 22

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *