Ansvarlig lærer: JA
Planerne er ændret i modsætning til, hvad jeg sagde i sidste uge. Vi skal stadig besøge Plejehjemmet i Outrup på torsdag kl. 10, men da der ikke er så meget forberedelse til besøget som forventet, tager vi fremlæggelserne om hjernesmart pædagogik fra morgenen af. Fra tirsdag morgen ligger der i min bakke på lærerværelset de små bøger om hjernesmart pædagogik, som I kan hente der til jeres forberedelse.
På torsdag skal I undervise hinanden i hjernesmart pædagogik. I skal derfor til på torsdag færdiggøre den fremlæggelse/undervisning, som I påbegyndte sidste torsdags. Husk udover nedenstående opgavebeskrivelse at have brugbare noter fra bogen, som kan deles med klassekammeraterne efterfølgende.
I skal læse den bog, I har fået udleveret. I skal undervise jeres klassekammerater om bogens indhold, så de får en grundig og solid viden om det (noget er ny viden, andet er kendt stof – brug jeres notater fra tidligere). Alle i jeres gruppe skal være aktive i jeres undervisning. I jeres undervisning, skal der indgå en aktivitet, hvor jeres klassekammerater er aktive.
I skal i jeres undervisning lave koblinger mellem jeres emne og jeres liv/hverdag. Hvad kan I bruge det, I har arbejdet med til konkret i jeres liv? Er der noget i jeres liv, I vil tænke mere over/gøre anderledes efter jeres nye viden?
I skal have en Power Point med relevante illustrationer til præsentation af emnet. Herunder er det vigtigt, at I får forklaret og præciseret begreber
Varighed: ca. 10 minutter
Deadline: Onsdag kl. 22