Ansvarlige lærere: AR/SN
Dem som I Bladet og Barken har kigget lidt på nedenstående opgave, gennemgår opgaven sammen med jeres studiegruppe. I skal i gruppen have svarene på hver jeres computer.
- Start med at læse følgende
- https://portals.clio.me/dk/historie/7-9/emner/historien-i-brug/kildearbejde/kildekritikkens-abc/
- Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når man skal læse en tekst? Hvilken nyttig viden kan du tage med fra ovenstående link? (Begrund jeres svar)
- Læs nu nedenstående kilde og lav efterfølgende opgaverne
Amerikansk slaveri: Salg af slaver, Virginia, december 1846
Elwood Harvey
Vi overværede salg af jord og ejendom i nærheden af Petersburg i Virginia, og her oplevede vi uventet, hvordan slaver blev solgt ved en offentlig auktion. Slaverne havde fået at vide, at de ikke ville blive solgt i forbindelse med salget af ejendommen, og de var blevet genet sammen i et hjørne, hvor de stod og kiggede på den forsamlede menneskemængde.
Da ejendommen var blevet solgt, hørte man pludselig auktionarius’ høje stemme: ”Kom så med niggerne!” En skygge af forbløffelse og frygt strøg over deres ansigter, da de først stirrede på hinanden og derefter på skaren af købere, der nu havde rettet deres opmærksomhed mod dem. Da den gruopvækkende sandhed dæmrede for dem, at de skulle sælges og nære slægtninge og venner skilles for evigt, udspillede der sig de smerteligste scener. Kvinder greb deres spædbørn og styrtede skrigende ind i hytterne. Børn gemte sig bag hytter og træer, og mænd stod i tavs fortvivlelse.
(…)
Under auktionen genlød pladsen af gråd og klagen, så jeg fik helt ondt i hjertet. Nu blev en kvinde kaldt op på podiet. Hun gav sit lille barn en fortvivlet omfavnelse, før hun overlod det til en ældre kvinde og mekanisk skyndte sig derop. Men pludselig stoppede hun op, strakte armene i vejret, skreg og var ude af stand til at røre sig.
En af mine ledsagere prikkede mig på skulderen og udbrød: ”Kom, lad os komme væk herfra. Jeg kan ikke holde ud at se mere”. Vi forlod stedet. Manden, der kørte vores vogn, havde to sønner, der tilhørte godset – små drenge. Han havde fået løfte om, at de ikke ville blive solgt. Vi spurgte, om det var hans eneste børn, og han svarede: ”De eneste, der er tilbage af otte”. Tre af de andre var blevet solgt til Syden, så han ville aldrig se eller høre fra dem igen.
Kilde: Dr. Elwood Harvey i “Øjenvidner til Historien” (2005). Beretningen er oprindeligt bragt i Harriet Beecher Stowes “A Key to Uncle Tom’s Cabin” (1853).
- Hvornår er kilden skrevet?
- Hvem er kildens forfatter?
- Er han første- eller andenhåndsvidne?
- Har kilden en tendens? Hvis ja, hvordan kan det ses i teksten?
- Hvad tror I, man skal være særligt opmærksom på, når man bruger øjenvidner som kilder?
Deadline: Mandag kl. 22.00