Ansvarlig lærer: JL/JA
I skal i studiegruppen lave et dokument med en brainstorm over emnet “Guds kreativitet”. I jeres brainstorm skal I skrive alt ned, hvad I kan komme i tanke om, at I har arbejdet med i timerne om “Guds kreativitet” – I må gerne gå tilbage og se i notater og ugeopgaver, I har lavet for at få så meget som muligt med. Derefter skal I tage en runde i studiegruppen, hvor I hver især siger 1-2 ting, som I synes I har lært i disse timer, og som I tænker, I vil tage med videre. Disse ting noteres også ned i jeres dokument. Denne del skal I arbejde sammen om alle sammen på en gang.
Den næste del, må I gerne dele op, så nogle arbejder med sætninger, nogle med billeder og andre med layout – bare I snakker sammen og vender tingene med hinanden. Og bare alle arbejder op opgaven på en eller anden måde.
I skal nu med udgangspunkt i det dokument, I har lavet med jeres tanker om “Guds kreativitet”:
– finde ca. 10 billeder, der kan illustrere jeres tanker
– lave 5-10 sætninger, der kan beskrive jeres tanker
Når I har billederne og sætningerne, skal I sætte det sammen til en “plakat”. Brug fx publisher og brug tid på at layoute, så I ender med et resultat, der både har et flot udtryk og indholdsmæssigt er godt. Når plakaten er færdig gemmer i den i PDF og Grenen og Koglen sender den til JA. Barken og Bladet sender den til JL. Vi printer den til jer, og den hænges op på jeres opslagstavle i uge 38.
Deadline: Mandag kl. 22 (sendes til JA eller JL)