Ansvarlig lærer: JA
I løbet af året på Frem10 skal du læse ca. 5 bøger udover det, du læser i undervisningen. Der er mange gode grunde til at læse bøger…
Læs nedenstående citat samt linket med 10 gode grunde til at læse hver dag. Når du har læst de to ting, skal du skrive 3 ting ned, som du gerne vil blive bedre til ved at læse bøger i løbet af det næste år.
“Vi læser for at forstå de andre. Det vil jeg sige uden forbehold, og det er der også mange humanister, der er inde på i disse år. Eksempelvis stjernefilosoffen Martha Nussbaum, der er en stor advokat for litteraturen og som bl.a. får jurastuderende i Chicago, ja, kommende advokater i USA, til at læse romaner for at forstå andre mennesker bedre. Noget tyder på – selv om det er svært at måle – at vores empati og generelle menneskeforståelse kan udvikles gennem litteraturen: Ved at leve os ind i andres erfaringer og verdener. Jeg kan læse afrikanske eller asiatiske forfattere og forstå former for menneskeliv, som jeg ellers aldrig ville kunne få adgang til. Min egen påstand er, at litteraturen måske nok kan give os selvindsigt, men at det er vigtigere at erhverve sig selvudsigt – et blik væk fra en selv mod den verden, vi lever i. Og det kan litteratur give os.” Citat Svend Brinkmann
Deadline: Fredag kl. 11.30