Ansvarlig lærer: JA
UNDER besøget fra Samstyrken skal du forsøge at være opmærksom på:
- Hvordan du bruger dit kropssprog på en positiv måde
- Hvordan du anerkender gæsterne fra Samstyrken – hvordan møder du dem der, hvor de er?
- Hvis der opstår udfordringer, så forsøg at anerkend dem og sætte dig i deres sted – hvorfor bliver det svært for dem i den situation, og hvordan kan du hjælpe dem videre?
- Hvordan du skaber gode relationer til vores gæster fra Samstyrken
- Prøv at have i dine tanker, at dem vi har mindst lyst til at være sammen med, er oftest dem, der har mest brug for det
EFTER besøget fra Samstyrken, når I har ryddet op, skal I sidde i jeres grupper, hvor I hver især individuelt skriftligt svarer på følgende spørgsmål:
- Tænk på tiden, I havde sammen med gæsterne fra Samstyrken:
- Beskriv en situation, hvor du tænkte over, hvordan du brugte dit kropssprog på en positiv måde
- Beskriv en situation, hvor du synes, du var anerkendende over for en af jeres gæster fra Samstyrken
- Ud fra dine erfaringer i dag, så prøv at skrive, hvad du mener har betydning for at skabe gode relationer til andre mennesker. Hvad har betydning, når man møder mennesker, man ikke kender særlig godt?
- Hvad tænker du om sætningen: ”Dem vi har mindst lyst til at være sammen med, er oftest dem, der har mest brug for det”? Har du nogle erfaringer fra i dag, der kan være med til at sige noget om sætningen?
- Hvad synes du fungerede godt i forhold til arrangementet i dag?
- Hvis vi skulle planlægge noget tilsvarende en anden gang, er der så noget, du synes, vi skulle gøre anderledes? Hvorfor skulle vi gøre det anderledes, og hvad synes du, vi skulle gøre i stedet for?
Når I hver især har svaret skriftligt på opgaven skal I i gruppen dele jeres svar med hinanden. Derefter vælger I tre ting ud, som I mundtligt vil dele med Jette.
Deadline: Opgaven skal være læst inden torsdag, men udføres torsdag i timerne