K: Refleksioner over undervisningstorsdag – Mennesker og Samfund – Individuel

Ansvarlig lærer: JA/PL

UNDER besøget fra Lunde Skole skal du forsøge at være opmærksom på:

  • Hvordan du bruger dit kropssprog på en positiv måde
  • Hvordan du anerkender eleverne fra Lunde Skole – hvordan møder du dem der, hvor de er?
    • Hvis der opstår udfordringer i forhold til eleverne fra Lunde skole, så forsøg at anerkend dem og sætte dig i deres sted – hvorfor bliver det svært for dem i den situation, og hvordan kan du hjælpe dem videre?
  • Hvordan du skaber gode relationer til eleverne fra Lunde Skole
  • Prøv at have i dine tanker, at dem vi har mindst lyst til at være sammen med, er oftest dem, der har mest brug for det

EFTER besøget fra Lunde skole skal du skriftligt svare på følgende spørgsmål:

  • Tænk på timerne, I havde sammen med eleverne fra Lunde Skole:
    • Beskriv en situation, hvor du tænkte over, hvordan du brugte dit kropssprog på en positiv måde
    • Beskriv en situation, hvor du synes, du var anerkendende over for en af eleverne fra Lunde Skole
    • Ud fra dine erfaringer i dag, så prøv at skrive, hvad du mener har betydning for at skabe gode relationer til andre mennesker. Hvad har betydning, når man møder mennesker første gang?
    • Hvad tænker du om sætningen: ”Dem vi har mindst lyst til at være sammen med, er oftest dem, der har mest brug for det”? Har du nogle erfaringer fra i dag, der kan være med til at sige noget om sætningen?
  • Nævn tre ting, du vil fremhæve, der fungerede godt i forhold til det, I havde arrangeret samt en begrundelse for, hvorfor det fungerede godt
  • Hvis du/I skulle planlægge noget tilsvarende en anden gang, er der så noget, du synes, I skulle gøre anderledes? Hvorfor skulle I gøre det anderledes, og hvad synes du, I skulle gøre i stedet for?

Deadline: Dine skriftlige svar EFTER besøget fra Lunde Skole sendes på Viggo til PL og JA senest torsdag kl. 22

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *