Ansvarlige lærere: Alle projektvejledere
I har nu valgt et erhverv, I vil undersøge nærmere i projektugen. På tirsdag/onsdag kan i se jeres projektvejledningslærer på Viggo: Fildeling > Frem10> Projekter > Identitet.
Næste trin er, at I skal have et interview med en fagperson i hus. Fagpersonen må ikke være et familiemedlem, og interviewet skal foretages pr. telefon eller face to face. I meget særlige tilfælde kan I få dispensation af jeres projektvejleder til at afvikle interviewet på en anden måde – MEN ikke bare fordi I synes, det er grænseoverskridende. Er du nervøs for interviewet, så få en god snak med din projektvejleder.
Interviewet behøver ikke foregå før projektet i uge 50, men skal planlægges før.
Mange mennesker og virksomheder har en meget travl december måned, så planlægning er vigtigt.
På viggo vil der senere komme en beskrivelse af hvordan dette interview kan planlægges og gennemføres på en god måde.
Deadline: Senest tirsdag i uge 47 (meget gerne før)