K: FN/NATO (Gruppeopgave)

Ansvarlige lærere: AR/SM

Denne opgave indeholder 3 opgaver som alle skal være klar til timerne onsdag morgen. Alle skal medbringe svarene.

1: Mål for en bedre verden i 2030 (opgaven fra sidste uge igen)

Følgende tekst og opgaver skal gennemarbejdes inden timerne om FN/NATO onsdag.

Mål for en bedre verden i 2030

I skal arbejde som studiegruppe. Det vil sige, at I skal læse teksten sammen og svare på spørgsmålene sammen som gruppe. Alle i gruppen skal medbringe besvarelserne.

2: Færdiggørelse af tidslinjen (individuelt)

“For at gøre tidslinjen færdig, skal I hver især finde 5 punkter til tidslinjen. De skal være forsynet med årstal, overskrift og en beskrivelse af begivenheden. I har helt frie hænder – det skal bare kunne relatere til FN (og det er der rigtig meget der kan, så vær ikke bange for at kaste jer ud i det). På den måde får jeres tidslinje også et personligt præg, og de bliver altså mere spændende at kigge på.”

3: NATO’s fremtid

Læs i fællesskab linket http://www.clioonline.dk/samfundsfaget/emner/internationale-temaer/danmark-og-det-internationale-samfund/nato/

Se video https://www.youtube.com/user/NATOCOMMUNITY

Diskuter og noter (alle i gruppen) de forskellige mål, og giv jeres bud på følgende:

  • Er tiden løbet fra NATO?
  • Hvis man skulle lave et alternativ til NATO, hvad skulle det så være?
  • Er det en god idé, at Danmark er med i NATO?
  • NATO er i høj grad et amerikansk-ledet projekt. Nogle har talt om, at EU ville være et bedre alternativ. Hvad mener I?
  • NATO er p.t. i krig i Afghanistan. Men er det en krig, som NATO burde prioritere?
  • Burde NATO i højere grad fokusere på humanitære opgaver i stedet for militære?
  • I 1998 gik NATO i krig mod Serbien for at stoppe et folkedrab. Men er det NATO’s opgave at være politibetjent?

DEADLINE: Tirsdag d. 26 september kl. 22.00 – det skal altsammen være klar til timerne onsdag morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *